Restaurant Rudolf Mathis åbnede i 1985 og blev bygget på fundamentet af et gammelt fiskerhus, som havde tilhørt Puk’s oldefædre.
Restauranten er opkaldt efter oldefædrene: Niels Mathis og Hans Rudolf Pedersen. Mathis var fiskehandler og Rudolf var fisker. De var begge knyttet til Kertemindes fiskeri og havde deres gang lige netop dér, hvor restauranten ligger i dag.
Kertemindebanen gik lige der hvor restauranten senere kom til at ligge. Det er taget af det gamle fiskerhus, som kan ses i baggrunden. Kertemindebanen blev nedlagt i 1966.
I gennem alle årerne har vi værnet om vores traditioner, såsom kokketræf og tema aftener.
Restaurantens historie kan læses i en udgivelse, som er udkommet i anledning af 25 års jubilæet den 1. maj 2010. Bogen – indeholdende jubilæumsmenuen samt historier fra aviserne m.m. – koster 50 kr. Kan købes i restauranten og i boghandlerne.