Om Rudolf Mathis

Historien

Restaurant Rudolf Mathis åbnede i 1985 og blev bygget på fundamentet af et gammelt fiskerhus, som havde tilhørt Puk’s oldefædre.

Restauranten er opkaldt efter oldefædrene: Niels Mathis Hansen og Hans Rudolf Pedersen. Mathis var fiskehandler og Rudolf var fisker. De var begge knyttet til Kertemindes fiskeri og havde deres gang lige netop dér, hvor restauranten ligger i dag.

Omkring Kerteminde ligger små idylliske landsbyer med charmerende bindingsværksbygninger langs de bugtede fynske veje.